Tre lækre måltidssalater, der er gode til madpakken
Med januar følger for mange ønsket om at smide nogle overflødige kilo og leve sundere. Derfor vil det også være naturligt for dig, at du ser på, hvad du tager med på madpakken. For hvis du vil ned i vægt, skal du selvfølgelig også til at spise sundere til frokost. Men du kan jo ikke bare spise mindre for at gå ned i vægt. Du skal stadig være mæt hele dagen for at kunne holde til at arbejde, studere, eller hvad du nu gør i løbet af dagen.
Vi giver dig her tre bud på salater, der er gode at have med på madpakken. Artiklen er skrevet i samarbejde med dk-kogebogen.dk. Det er en stor online kogebog, hvor du selvfølgelig kan finde opskrifter på de tre forskellige salater.
1. Broccolisalat
En af de sundeste former for salater er en broccolisalat. Broccoli mætter i lang tid, har masser af vitaminer og er samtidig fedtfattig. Det gør det derfor til en oplagt salat for dig at spise. Denne version er tilberedt med solsikkekerner, tranebær og bacon, men du kan vælge lige præcis den form for topping, der passer til dine behov.
2. Squashsalat
En anden form for salat, der helt sikkert vil være dejligt mættende for dig at spise, er en squashsalat. Squash er også både sundt og mættende, hvilket gør det til en god hovedingrediens i en salat. Mariner squashstykkerne i olie og krydderurter, bland med rucola og hæld balsamico over – så har du en lækker og velsmagende salat.
3. Græsk salat
En græsk salat består af kartofler, tomater, agurk, rødløg og en friseesalat. Den er meget nem at tilberede og er samtidig meget mættende. Den bliver toppet med oliven og feta og en dressing af yoghurt. Den er derfor både meget velsmagende, men også meget fedtfattig. Det er altid en god ide, at du tilbereder en stor portion, så du har til flere dage.