At være vikar er lidt som at være en gammeldags løsgænger
Det er heldigvis meget organiseret nu om dage, når man skal være vikar, hvor man kan gøre det som en del af ens livsstil, eller man kan træde til, når der mangler noget arbejdskraft af enten højere uddannelsesniveau eller helt ufaglært.
Man kan have et kartotek at trække på, så man lige kan finde det rette match mellem personen og arbejdspladsen.
Og man har fra begge parters side sikret sig sine rettigheder, så alle får det ud af det, som de har krav på.
Måske bliver man kaldt ind på en arbejdsplads, hvor man tidligere har krævet, hvor der er travlt i en periode, så man hurtigt kan træde til, fordi man kender værktøjerne og arbejdsprocessen her.
Men mange kommer ind et sted, hvor man ikke kender stedet, og så er det jo vigtigt, at forarbejdet er gjort grundigt nok, så man hurtigst muligt kan indgå på lige fod med alle de andre.
Og hvem ved, måske kan det føre til, at man bliver fastansat på stedet!
Mange mennesker elsker at være vikar
Men andre afslår også det tilbud, fordi de ikke kan lide tanken om at være “bundet” på det samme sted i så lang tid, og de vil gerne prøve sig lidt mere af – de kan simpelthen godt lide den livsstil!
Det er heldigvis nogle bedre forhold, man har nu om dage, en dengang hvor man måtte træde ned på havnen og håbe på, at der var arbejde, eller man slentrede forbi en byggeplads og tilbød ens assistance.
Hvis man var heldig, så kunne man træde til med det samme, men man var måske ikke den rette til jobbet, men man var der bare på det rette tidspunkt.
Det er jo så ikke til arbejdspladsens fordel, hvorfor det er, vi siger, at det er blevet markant bedre, når hele processen er blevet sat i system.