Pornopop – Centre
-
Kender du følelsen, hvor du lige pludselig hører et musik nummer, som slår dig helt ud? Nummeret der består den umulige eksamen, og bare er perfekt – får dig til at flyve, svømme og løbe på samme tid. Du slapper af, og bliver opstemt – nummeret appellerer simpelthen til alle følelser.
Det er helt sikkert individuelt fra person til person, hvad et sådant nummer skal indeholde, hvordan det skal lyde osv. Og derfor kan jeg selvfølgelig også kun tale for mig selv, når jeg nu kommer med et eksempel, der får mig opfylder alt de kriterier jeg nævnte ovenover.
Pornopop er en Islandsk gruppe, og jeg ved ikke hvad det er med de islændinge der – men de kan bare lave musik. Sigúr Rós er jo det perfekte eksempel derpå, og Pornopop bevæger sig i lidt samme genre som Sigúr Rós – hvilket tiltaler mig.
Pornopop er selvfølgelig et ret obskur navn, men det skal ikke tages for gode vare – det er bare et navn (så vidt jeg ved).
Nummeret der har sat mig helt af, som jeg elsker at lytte til og som jeg kunne høre på repeat i timevis, er Centre – det er et helt igennem fantastisk nummer, og af den simple grund måtte jeg bare dele det med bloggens læsere. Læn dig tilbage og nyd 4.20 minutters fantastisk musik – Jeg kan ikke love dig at du vil elske det ligeså meget som jeg – men jeg er sikker på at dette nummer kan fascinere de fleste.




Kommentarer