Herlige CV
-
Jeg er utrolig glad for CV Jørgensen, og nyder at lytte til hans musik. Hvad det helt præcis det er, der fanger mig, det har jeg svært ved at sige. Musikken som “stil” hvis man kan sige sådan, er ikke noget jeg normalt lytter til. Jeg har svært ved at definere en genre, og jeg har på ingen måde noget imod selve musikken – men hvis man siger at ved nogle musiske grupper, falder man for deres lyd rent instrumental – og så er der andre, som fanger en på en anden og mere udefinerbar måde, f.eks. CV Jørgensen.

Jeg tror der er to ting som fanger mig ved CV, måske også andre aspekter som jeg endnu ikke har været i stand til at kunne sætte ord på – men der er to aspekter ved CV Jørgensens musik, som jeg kan påpege og fremhæve. Jeg ved ikke om jeg kan sætte ord på dem, da dette kan være rigtig svært i sig selv, så lad os holde ved påpegelser af at jeg nyder: Hans helt specielle og lidt hæse stemme/vokal – og derudover er jeg virkelig glad for hans tekster, som er helt fantastiske.
Tag f.eks. dette vers fra en af mine favorit numre: Det regner i mit hjerte
Strandet i en by under vand; i en havn uden navn; finder vi ind til hinanden; i gader med stridende strømme; af anløbne drømme; går vi & mister forstanden
Andre af CV’s numre der kan anbefales, kan jeg nævne: Det si’r sig selv
Der er næppe noget der swinger; Som bjerringbro by night; Hele hovedgaden emmer; Af landmænd fit for fight
Og i sidste ende selvfølgelig den glade: Costa del Sol
For øjeblikket har vi det herligt; Her på costa del sol; I vort ny-nazistiske & asociale sammenhold; Men den dag røderusserne kommer; & det gør de jo nok igen; Har jeg solgt min hacienda & købt en ny i californien
Så er der lidt godt musik at give sig i kast med, CV Jørgensen passer perfekt til alle stemninger, så lyt det igennem – og opsøg selv andet.
Er du til “jubel-plader” eller hvad man kan kalde dem, plader hvor en række kendte danske grupper går sammen og synger sange af et gammelt ikon fra den danske musikhimmel (ligesom Kim Larsen og Værsgo 2) – Så har CV Jørgensen også fået en sådan plade, navnet er: 12 bud på CV. Min egen mening om den er at den ikke er i nærheden af originalerne, og det er egentlig ikke musik jeg gider lytte til – på nær The Raveonettes bud på: Det sir sig selv, som er helt fantastisk. Desværre er denne ikke på youtube.
God påske.




Kommentarer